I kan oprette en frivillig folkeoplysende forening, der fremmer demokrati og aktivt medborgerskab.
Opret forening i vores register
I kan oprette en frivillig folkeoplysende forening, der fremmer demokrati og aktivt medborgerskab.
I skal vedhæfte
- Foreningens vedtægter
- Referatet fra den stiftende generalforsamling
- En liste over bestyrelsens medlemmer, med navn og adresse
- En erklæring om at I har indhentet børneattest
- En erklæring på tro og love om antal medlemmer i Tårnby og andre kommuner.
Folkeoplysningsudvalget godkender nye foreninger.
Når I er oprettet i registret, kan I søge om tilskud og booke lokaler.
Send erklæring om at I har indhentet børneattest på virk.dk
Krav til jeres forening
Jeres forening skal
- Have hjemsted i Tårnby Kommune, og de primære aktiviteter skal foregå her
- Have den største gruppe af medlemmer bosiddende i Tårnby Kommune (f.eks. 40 % fra Tårnby, 20 % fra kommune x, 20 % fra kommune y og 20 % fra kommune z)
- Have et klart formål i vedtægterne
- Tilbyde folkeoplysning ifølge Folkeoplysningsloven
- Have en bestyrelse
- Være demokratisk opbygget
- Have en almennyttig og kontinuerlig virksomhed
- Have et aktivt medlemskab med mindst 5 betalende medlemmer
- Være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.