Fritidspasset er en økonomisk støtte på op til 2.000 kroner pr. barn/ung årligt. Beløbet skal dække kontingent for fritidsaktiviteten. Hvis det samlede kontingent er højere end 2.000 kroner pr. år, vil du som udgangspunkt selv skulle betale resten af beløbet.
Derudover kan fritidsvejlederen give et engangsbeløb på maksimum 300 kroner til betaling af udstyr, som er nødvendigt for at kunne deltage i aktiviteten.
Hvordan kontakter jeg fritidsvejlederen?
Fritidsvejlederen kan kontaktes på fritidsvejleren@taarnby.dk og kan hjælpe børn og unge med at finde vejen til en fritidsaktivitet eller hjælpe dit barn med at komme til prøvetræning i en klub eller anden aktivitet. Hvis du vil se et udvalg af aktiviteter med ledige hold se nedenfor og klik på prøvetræninger.
Hvem kan få et fritidspas?
Fritidspasset kan gives til familier eller unge under 18 år, som har svært ved at betale for et medlemskontingent. Efter en personlig samtale enten telefonisk, online eller på et fysisk møde, vil fritidsvejlederen være i stand til at vurdere, om der er behov for fritidspas. Der vil blive spurgt ind til job og andre familiemæssige forhold for at lave en vurdering. Hvis der er behov for fritidspasset, vil fritidsvejlederen ordne kontingentbetalingen direkte med foreningen.
Fritidspasset kan søges igen efter endt kontingentperiode ved at sende fritidsvejlederen en e-mail eller ringe, hvor behovet for at genansøge skal beskrives.